Beliggende: Hesselagergårdsvej 20, 5874 Hesselager
Ejes af Henrik baron Blixen-Finecke. Det samlede areal andrager 711 ha incl. sædegården Hesselagergård, Strandgården, skov og øvrige tilliggender.
Historie:
Hesselagergaard nævnes allerede i 1200-tallet i Kong Valdemar II s jordebog som krongods. I 1419 ejedes den af Jac. Ottesen Bildt. Den arvedes af hans svigersøn Henrik Friis, hvis sønnesøn kansler Johan Friis opførte den nuværende hovedbygning, dér hvor det tidligere hus nedbrændte under grevens fejde. Han var en af de mest indflydelsesrige personligheder på Christian III's tid, og samtidig en berejst og dannet mand.
Kansler Johan Friis, hvis slægt er nævnt i forbindelse med Hesselager i 1446 opførte Hesselagergaard i 1538. Det var umiddelbart efter Grevens Fejde og borgen indrettedes med forsvar for øje. Der er udkragninger med vægtergang, skoldehuller og skydeskår. Omkring 1550 blev de runde gavle påbygget efter venetianske forbillede. Efter at enken efter den sidste af slægten Friis Ingeborg Parsberg var død skiftede Hesselagergaard ejere flere gange i det næste århundrede.
I 1500-tallet var Hesselagergård et stort og frugtbart gods. Foruden hovedgården og Hesselager sogn omfattede det halvdelen af Albjerg skov, seks gårde i Oure, to i Gudme, to i Øksendrup, tre i Fjellerup, fire i Ryslinge, en i Vejstrup, Mullerup og Popholt, Lakkendrup by med otte gårde, ti i Ellerup, fire i Gudbjerg, og en i Brenderup. Hertil kom, at Johan Friis i 1527 havde fået patronatsret til Hesselager Kirke, og i 1532 gav biskoppen ham al sin biskoppelige rettighed af Hesselager kirke og sognepræst. Samme år fik han privilegium på, at alle hans bønder i Hesselager sogn skulle være fri for kongeskat og kongeæt. I 1539 fik han birkeret over hele sognet.
Hesselagergaard havde efter Friis'erne forskellige ejere, inden den i 1904 købtes af kammerherre Castenskiold til Borreby. (Borreby var i øvrigt også bygget af Johan Friis). Han købte den til sin datter Bertha, der blev gift med baron Axel Blixen-Finecke. Hesselagergaard har siden været i familien Blixens eje. Den ejes i dag af Axel Blixen-Fineckes oldebarn, Henrik baron Blixen-Finecke.
Bygningerne:
Den smukke stentavle over hovedbygningens indgangsdør angiver årstallet 1538. Om dette er begyndelsens eller slutåret for byggeriet vides ikke. Huset var fra begyndelsen planlagt som et smalt langhus i ét plan, med et østligt tårn som den eneste udbygning.
En rem i muren, ca. 50 cm. over salsetagens gulv, er formodentlig tagremmen fra det først planlagte tagværk. Da byggeriet genoptages, har man imidlertid ændret planer.
Mod syd opførtes det store trappetårn, hvor indgangsdøren nu sidder, med sin murede firløbstrappe som noget ganske nyt på det tidspunkt her i landet. Samtidig tilføjedes det vestre tårn. Langsiden af huset med de udragende vægtergange og de pragtfulde rundbuegavle bygges på. Disse har formodentlig deres forbillede i Venedig, og sås flere steder i Nordeuropa i den tidlige renæssance. De betegnedes også som "pyntegavle", idet de skulle give indtryk af et større hus end tilfældet egentlig er. Ser man godt efter, aner man inskriptionerne i de rundede sten mellem skoldehullerne, der tyder på et datidigt genbrug af sten fra kirkegårdene!
Hesselagergaard var dog ikke blot en værdig bolig for en af rigets mest fremtrædende mænd, den var samtidig en borg, der med tanke på den nyligt overståede grevefejde, var udformet med det bedst mulige forsvar for øje.
En port og to broer måtte passeres, før man nåede hovedbygningen, hvis mure på tre sider rejste sig fra søens vand. Den eneste indgang til hovedbygningen var en bred dør i trappetårnets vestside. Man måtte, for at nå denne, forcere en lille vindebro, der når den var trukket op, dannede en ekstra forstærkning til døren. Nichen og vindebroens lejer kan endnu iagttages, ligesom sporene af den karnap over døren, hvorfra man kunne genere ubudne gæster.
Inde i huset kan der i bunden af trappetårnet iagttages resterne af den gamle brønd og ovn (nu toilet i kælder), beregnet til brug i belejringstider, ligesom skydeskårene og skoldehullerne på vægtergangen fuldender indtrykket af et hus beregnet til forsvar.
Se mere på www.hesselagergaard.dk
Driften år 2006:
Hesselagergård dyrker i dag (2006) et areal på 490 ha landbrugsjord.
Skovarealet er på 190 ha.
Udlejning af 12 huse og ejendomme.
Jagten er udlejet til to konsortier.
Hesselagergård tilbyder salg af brænde og selvskovning.
Der er ikke offentlig adgang
Kilder:
Henrik baron Blixen-Finecke: Personlige oplysninger (2006).
Danske herregårde. H. Stockholms forlag 1986.
Danske slotte og herregårde. Hassings forlag 1965.
Smidt, C. M. 2006. Renæssancens bygninger. Kulturarvstyrelsen.
Større gårde og skove. Kraks forlag 2000.
Trap Danmark, Svendborg amt1957.
www.hesselagergaard.dk
Af Karl Johan Rasmussen, 2006