Beliggende: Vejstrupgaards Alle 1, 5882 Vejstrup

Vejstrupgård 1Ejes af N. J. H. Halberg. Det samlede areal andrager 200 ha inkl. ager, skov m.v.

Vejstrupgaard var oprindelig en landsbyhovedgård, et led i den by, hvorefter den har fået sit navn. Skønt den ligger i en egn, der er spækket med herregårde, som kun få andre steder i vort land, er den dog vokset ud af landsbyens snævre samfund og har som herregård hævdet sig igennem tiderne, selvom dens tilliggende rigtignok i tidens løb har været udsat for mangehånde omskiftelser.

Vejstrupgård 2Vejstrupgaard er en gård, der mange gange har skiftet ejere, og kun de færreste har sat sig sådanne spor, at Vejstrupgaards historie er præget deraf. Hyppigst var den et led i et større gårdkompleks, og sjældent var den godsejerens hjem frem til omkring 1700. De sidste ca. 200 år har Vejstrupgaard dog været beboet.

[b]Historie: [/b]
Den første, der nævnes i historien, er Jens Carlsen (1359). I 1372 nævnes Nicholaus Pæthersson, i 1437 nævnes Hestred Kep og i 1483 Peder Lauridsen. Det var først i grevefejdens tid, at Vejstrupgårds historie blev mere fyldig. I 1535 blev den inddraget under kronen og forlenet, d.v.s. lånt ud til forskellige ejere indtil 1581, hvor ejendommen kom ud af sit forhold til kronen. På den tid var der to vandmøller til Vejstrupgaard, hvoraf den ene, der lå ved gården, havde to kværne, mens den anden, som lå længere borte, kun havde en kværn.
 
Fra omkring 1580 til 1709 var Vejstrupgaard i familien Gaas' eje. I 1622 opførte Niels Gaas en hovedbygning, hvor der over hoveddøren stod: "Opført efter brand i 1622 af Niels Gaas".

I 1709 var gårdens hartkorn 67 tdr. 4skpr.; hovedgårdens eget hartkorn udgjorde de 24 tdr. 2 skpr. Resten tilhørte bøndergodset, der var beliggende i Vejstrup, Oure, Skårup og Holmdrup.

I 1780'erne blev Vejstrupgaard overtaget af landsdommer Hans Kofoed, som ejede forskellige gårde bl.a. nabogården Klingstrup. Vejstrupgaard blev hovedsæde for hans godssamling. For at markere denne nye værdighed blev hovedbygningen i 1780'rne forsynet med yderligere en etage, der prydedes med seks zinkdækkede kupler  -  en i hvert hjørne og en på hver langside.

Fra 1816 hed ejeren Hans Møller, hvis slægt ejede gården de næste ca. 100 år. I 1842 fjernede Hans Møller de kupler, som Hans Kofoed havde udstyret hovedbygningen med.
 
I 1912 købtes Vejstrugaard af Peder Christiansen, hvis søn Poul Christiansen fik den i forpagtning i slutningen af 1940'erne, hvorefter han overtager den og driver den indtil 1984, hvor den nuværende ejer N. J. Halberg overtager den.

Den fredede vandmølle er overtaget af Poul Christiansens søn Torben Christiansen.

Bygningerne:
I 1622 blev nye bygninger påført efter en brand. Oluf Brochlund lod hovedbygningen opføre i 1754, og i 1789 forhøjede Hans Kofoed hovedbygningen med et stokværk og seks zinkdækkede kupler, mens Hans Møller i 1842 ombyggede hovedbygningen og fjernede de seks kupler.

Hovedbygningen, der er en enkeltfløj, har i dag to stokværk over en høj kælder; taget, der er afvalmet, er dækket af rødt tegl. Nord for hovedbygningen ligger avlsgården og mod syd en stor have.

I 1988 lagde N. J. Halberg nyt tag på hovedbygningen.

Driften:
I 1949 var arealet ca. 200 ha. Der var totalt 150 stk. kvæg inkl. malkekøer, kvier og kalve. Der var ca. 180 svin inkl. søer, fedesvin og smågrise og der var 10 -15 spand arbejdsheste, en ridehest og en lille islænder. Desuden var der en del høns og ænder.

I 2006 er der fortsat et tilliggende på 200 ha, der drives med bælgfrugter, frø, korn, roer, frugt og traditionel skovdrift.

Vejstrupgård 3Adgang:
Kun adgang til parken efter forudgående aftale.
 
Offentlig adgang til Vejstrup vandmølle.
    
Kilder:
Halberg, N. J. 2006. Personlige oplysninger.

Danske herregårde. 1986. H. Stockholms forlag.

Danske slotte og herregårde. 1965. Hassings forlag.

Halberg, H.H. 2000. Gudme kommune frem til år 2000.

Stilling, N. P. 2005. Slotte og herregårde. Politikens forlag, 3. udgave.

Større gårde og skove. 2006. Kraks forlag.

Trap Danmark. 1957. Svendborg amt

Af Karl Johan Rasmussen, 2007

Gå til toppen