Færgerne mellem Vindeby og Svendborg har gennem århundreder været et bindeled mellem Fyn og Tåsinge. Det er umuligt at vurdere hvor længe der har været en færgeforbindelse mellem de to øer, da kilderne er sparsomme. Én ting er sikkert, der har utvivlsomt været en transport af varer mellem øerne i middelalderen. Bønderne på Tåsinge var i denne periode tvunget til at sælge deres varer på Svendborgs torv, så der må i perioder have været en livlig trafik af personer og varer på tværs af Svendborgsund.
I Resens kort over Svendborg fra 1667 kan man iagttage en færgebro lidt udenfor byen. Dette er det tidligste eksempel på en egentlig forbindelse mellem Svendborg og Vindeby. Hvis man springer frem til Paulis bykort fra 1771 ligger færgebroen det samme sted, men der var nu bygget et færgehus. På kortet er færgeruten tegnet ind.
Færgefarten på Svendborgsund var et såkaldt privilegeret færgested og var ejet af stamhusbesidderen på Tåsinge: Baronen på Valdemar Slot. Ved en auktion kunne færgemændene byde på et færgefæste, der gav dem ret til at sejle færger mellem Svendborg og Vindeby. Dette fæsteri fortsatte frem til 1926, hvor Svendborg og Tåsinges sognekommuner overtog færgedriften fra baronen.
Med sit privilegium forpligtede baronen sig til at vedligeholde færgebroerne på begge sider af sundet og at opretholde en fast kapacitet på ruten. På Vindeby-siden skulle være en stor færge med plads til to vogne, en sejlbåd med plads til 12 personer og en jolle. På Svendborg-siden skulle være en lignende kapacitet, men den store færge var byttet ud med en mellembåd, der havde plads til 30 personer. Forpligtelser, som baronen ikke altid overholdt.
Sejlfærgerne blev efterhånden upraktiske og noget måtte derfor gøres. I februar 1872 bestilte man en dampfærge hos Burmeister & Wain i København. Færgen, der fik navnet Fritz Juel, var klar til levering i februar 1873. Færgens kommende fører Lars Larsen blev sendt til København, hvorfra han skulle sejle færgen til Svendborg. Den ankom 2. mar. 1873 og efter en kort indkørselsperiode blev den officielt indsat på ruten 19. mar. Fritz Juel sejlede fast mellem Svendborg og Vindeby frem til 1926. Dampfærgen var ikke længere tidssvarende. Den var lille og for langsom. Men den fungerede frem til 1946, som ekstrafærge på ruten.
I 1926 i forbindelse med den kommunale overtagelse af færgedriften anskaffede man sig en ny færge, en motorfærge. Færgen der var af træ blev bygget på Ring-Andersens værft på Frederiksøen. Den fik navnet Taasinge. Færgen kunne medbringe 10 biler, hvilket var 3 gange så mange som Fritz Juel. Samtidig bestilte man to store motorbåde hos bådebygger Dyhr i Lundby. De fik navnene Ellen og Kaia og skulle være reserver og sejle om natten.
I 1946 var Taasinges kapacitet heller ikke tilstrækkelig til at håndtere den voksende trafik. Færgen måtte sejle hvert 15 min. for at håndtere mængden af biler. Man bestilte derfor en ny motorfærge hos Ring-Andersen. Færgen, der var lidt større end forgængeren, fik navnet Svendborgsund.
I de følgende 20 år skete der en voldsom forøgelse af færgernes kapacitet. Dette skete i takt med samfundsudviklingen i 50’erne og 60’erne. Flere og flere fik bil. Allerede i 1954 var rutens to færger utilstrækkelige og man fik derfor sin tredje færge bygget hos Ring-Andersen. Den fik navnet Fritz Juel, som den gamle dampfærge. Færgen kunne medbringe 21 biler.
I starten af 1960’erne skete der en række begivenheder, som havde en stor indflydelse på Vindeby-overfarten. Den direkte færgeforbindelse mellem Svendborg og Rudkøbing blev nedlagt og alle fra Langeland skulle dermed over Vindeby. I henholdsvis 1960 og 1962 blev der broforbindelse til Siø og Langeland fra Tåsinge. Biler og busser kunne nu køre direkte fra Langeland til Tåsinge. Disse begivenheder og det voksende antal biler i samfundet betød at færgerne ikke længere kunne følge med. Der var kilometer lange køer i Vindeby. Der var behov for en ny færge og det skulle gå hurtigt. Den blev derfor bestilt i udlandet, nærmere bestemt Husumer Schiffswerft. Det var den første stålfærge på ruten. Den fik navnet Braten. Overfarten havde nu fire færger. I 1964 solgte man Tåsinge. I stedet fik man bygget en ny stålfærge, Holmen, på Svendborg Værft. Den havde en kapacitet på 26 biler.
I færgerutens sidste år sejlede man hvert år ca. 1 mio. biler over Svendborgsund, hvilket svarede til halvdelen af de overførte biler på Storebæltsforbindelsen. Men ikke langt fra færgelejerne var den nye bro over Svendborgsund under opførsel og den fik store konsekvenser for færgedriften.
Den 18. nov. 1966 indviedes Svendborgsundbroen og færgerne mellem Vindeby og Svendborg var dermed med et slag forældede. Det kunne ikke længere betale sig at sejle, når man på få minutter kunne køre over broen. Færgerne blev solgt og den århundrede gamle færgeforbindelse blev nedlagt.
Færger på ruten:
Svendborgsund læs mere
Taasinge læs mere
Fritz Juel 1873 læs mere
Fritz Juel 1954 læs mere
Holmen læs mere
Litteratur:
Erik Møller Nielsen: ”Vindeby-Svendborg overfarten – Fra sejl til beton”, i Årbog for Svendborg & Omegns Museum, 1991, s. 115-136.
”Svendborg-Vindeby færgefart” (red. Ivan Dich), 1966.