Bygget som dampfærge til fart mellem Svendborg og Rudkøbing for aktieselskabet Sydfynske Dampskibsselskab hos Helsingør Skibsværft. Der havde ikke tidligere været jernbanefærger mellem Svendborg og Rudkøbing, men i midten af 1920’erne blev det besluttet at bygge en stor ny færge. Omkostningerne ved transport af varer fra Langeland til Fyn var for høje. Hvis man kunne køre varerne direkte ombord på færgen kunne man spare tid og penge. På denne måde undgik man en omladning på Rudkøbing Havn.
I 1926 bestilte man en jernbanefærge hos Helsingør Skibsværft. Den nye færge, Langeland, blev indsat samme år på ruten. Færgen kunne medtage ikke mindre end 600 passagerer, foruden biler og togvogne. Samtidig betød dens tophastighed på 10,5 knob at man fik en hurtig og effektiv forbindelse mellem Fyn og Langeland. Eksempelvis sejlede færgen med ikke mindre end 1800 togvogne med sukkerroer på et år.
I 1947 blev færgen bygget om. Den kunne nu sejle på olie og ikke kul som den havde gjort tidligere.
Langeland sejlede på ruten frem til marts 1961, hvor motorfærgen Lolland overtog. Året efter åbnede Langelandsbroen og det var ikke længere nødvendigt med en direkte færgeforbindelse til Fyn. Det var hurtigere at køre over Siø og Tåsinge til Vindeby.
Langeland blev solgt til Napoli, Italien i 1961. Her skulle den sejle mellem Napoli og øen Ischia under navnet Citta di Ischia.
Specifikationer:
Byggeår: 1926.
Byggested: Helsingør Jernskibsværft.
Længde: 48 m.
Bredde: 9,3 m.
Dybgang: 3,7 m.
Bruttotonnage: 422 BRT.
Nettotonnage: 152 NRT.
Maskine: 580 HK.
Litteratur:
Ole Mortensøn: Færgerne til Langeland, Rudkøbing, 1985.
Ole Mortensøn: ”Færen går” – 150 års langelandsk færgehistorie, Rudkøbing, 1999.