thorsing_1907Bygget som dampfærge til fart på Svendborgsund for Sydfynske Dampskibsselskab A/S (SFDS) hos Werft Hubertina i Haarlem, Holland. Færgen var udset til at sejle mellem Svendborg, Vindeby, Troense og Grasten, men sejlede også mellem Svendborg og Rudkøbing, samt på den langelandske kystfart.

Færgen havde plads til 250 passagerer og sejlede for SFDS i næsten 30 år.

1.mar. 1939 blev Thorseng solgt til A/S Fjordsejladsen i Næstved og omdøbt til Thor. Her sejlede færgen mellem Næstved og Karrebæksminde. 10 år efter i 1949 solgtes færgen igen til H. Gunnersen i Næstved. Han beholdt kun Thor i tre år. I 1952 blev den solgt til ophugning i København.

Specifikationer:

Byggeår: 1907.
Byggested: Werf Hubertina, Haarlem, Holland.
Længde: 21,7 m.
Bredde: 5,6 m.
Dybgang: 1,8 m.
Bruttotonnage: 53,22 BRT.
Nettotonnage: 22,93 NRT.
Maskine: 75 HK.

Litteratur:

Ole Mortensøn: Færgerne til Langeland, Rudkøbing, 1985.
Ole Mortensøn: ”Færen går” – 150 års langelandsk færgehistorie, Rudkøbing, 1999.

Gå til toppen