Hanne S forliste, 18 omkom
Først var der tavshed, som blev taget roligt. Da tavsheden varede ved, blev der nervøsitet, derefter nagende uvished - for til sidst at blive til knugende sorg hos sømandsfamilier i Svendborg og på Sydfyn. Og til chok i den maritime verden.
Det handler om M/S Hanne S af Svendborg, tilhørende Rederiet A.E. Sørensen. Den 27. april 1960 havde hun lastet kryolit i Ivitut i Grønland og satte derefter kursen mod København. Om bord var 15 besætningsmedlemmer og tre passagerer. Det var Den grønlandske Handel, der havde charteret Hanne S.
Den 29. april kl 5.56 lokal tid afgav Hanne S en vejrmelding til Prins Christiansunds Radio. Skibet befandt sig da ca. 150 km syd for Kap Farvel. Alle fartøjer i det område havde pligt til at sende en vejrmelding hver sjette time.
Sidste livstegn
Hanne S meldte om storm med vindstyrke 11-12 meter. Temperaturen var fire grader. Vinden var nordøstlig. Hanne S fik således bølgerne ind, foran på tværs på bagbordside.
Meldingen den 29. april 1960 var det sidste livstegn fra Svendborg skibet.
Da Hanne S ikke afgav en melding seks timer efter, tog mandskabet på radiostationen det roligt. Der kunne være tale om et black out på skibets radio på grund af atmosfæriske forstyrrelser. Da der ydereligere gik seks timer uden kontakt med Hanne S, steg nervøsiteten betragteligt.
I januar 1959 forliste grønlandsskjbet Hans Hedtoft i samme farvandsområde med 95 omkomne til følge. Derefter blev der indført nogle stramninger i reglerne om sejlads. Der var oprettet en istjeneste, der udsendte varsler om is forekomster. Hanne S nævnte ikke noget om is i sin sidste melding.
Efter de to manglende meldinger blev Rederiet A.E. Sørensen på Jessens Mole i Svendborg alarmeret. Rederiets Nancy S var også på vej fra Grønland til København og fik straks ordre til at indlede en eftersøgning. Den grønlandske Handels Disko var på vej til Grønland og blev bedt om at holde udkik efter Hanne S.
Endnu levede håbet
Endnu levede håbet om, at skibets radio var i stykker. 1. maj blev Søværnets korvet Theis sat ind i eftersøgningen. Den 7. maj blev eftersøgningen indstillet. Alt håb var ude. Hanne S var forlist. 18 mennesker var omkommet. Den dag, 7. maj, blev alle flag i Svendborg sat på halv.
Under eftersøgningen havde Theis fisket 27 vragdele op. De blev sejlet til Svendborg. Her blev det konstateret, at de 21 dele var fra Hanne S. Det var lugeplanker, ølkasser og bunden af en malerpram.
800 til mindegudstjeneste
Den 29. maj blev der holdt en mindegudstjeneste i Vor Frue Kirke. 800 deltog, hvoraf de 150 var pårørende til de 18 omkomne. Der var sendt et væld af kranse og blomster, og i koret pararedere de søfarendes og Svendborgs maritime foreningers faner. Grønlandsminister Kai Lindberg og handelsminister Lars P. Jensen var blandt deltagerne, ligesom Den grønlandske Handel, Svendborg Byråd, Søværnskommandoen og de søfarendes organisationer var repræsenteret. Dr. teolog Jørgen Larsen tolkede den sorg, som havde ramt de pårørende og dansk skibsfart.
Hans S var bygget i 1952 på Werft Nobiskrug i Rensborg som shelterdecker. Det var 64,62 meter overalt, 9,75 meter bredt og med en dybgang på 5,84. Det var forsynet med tre luger ‘a 9 gange 5,5 meter på øverste dæk og to luger på øverste dæk og to luger på hoveddækket
To fronter
Årsagen til tragedien var der uenighed om, viste et søforhør ved Svendborg Ret. Her fremførte rederiet, at Hanne S må have ramt et isbjerg. Modsat argumenterede repræsentanter for en række søfartsorganisationer for det synspunkt, at kraftige bølger havde slået hul på lugerne, så vand var trængt ned i skibet. Lugerne var af træ, hvilket gjorde dem sårbare blev det understreget. De mente, skibe på grønlandsfarten burde have ståluger monteret.
Hanne S havde som nævnt ikke givet nogen melding om isforekomster. Hertil nævnte man fra rederiet, at skibet kunne have ramt et isfjeld under vandet, da Hanne S var tungt lastet med 917 tons kryolit. Søfartsorganisationernes talsmænd gav udtryk for, at et skib som Hanne S var uegnet til sejlads på Grønland. Det fik de ikke medhold i.
Skibsreder A.E. Sørensen (se denne) sagde ved søforhøret, at “han stedes overfor hver enkelt af sin skibsførere personligt har understreget, at de ikke må løbe nogen unødvendig risiko, og at der aldrig ville blive rettet bebrejdelser imod dem, såfremt rejsen varede længere end normalt. Især efter Hans Hedtofts forlis har han opfordret skibsførerne til den største forsigtighed.”
Der var som Svendborg Avis skrev to fronter i spørgsmålet om årsagen til Hanne S’ forlis. Og det er aldrig siden afgjort, hvem der har ret.
32 meter høje bølger
I 2004 udgav Mogens Bøeg-Jensen bogen “Sidste melding - kraftig storm. M/S Hanne S Forlis”.
Bøeg-Jensen kendte Hanne S fra flere sejladser som navigatør og værdsætte skibet højt . Forlistet gjorde et stort indtryk på ham, bl.a også fordi Janus Lading var kaptajn på en rejse til Falklandsøerne, hvor Bøeg-Jensen var styrmand. På Hanne S’s sidste tur var Lading overstyrmand.
I bogen fremfører Mogens Bøeg-Jensen sin egen hypotese om årsagen til forliset.
Han fik en meteorolog til at gennemgå alle vejrkort fra området på det pågældende tidspunkt.
Herom sagde Bøeg-Jensen ved præsentationen af bogen:
“Jeg bad ham om ud fra kortene at beregne bølgehøjderne d’er, hvor Hanne S gik ned. Resultatet var, at bølgerne var 16 meter høje, men hver 25. bølge var dobbelt så høje, altså 32 meter. Hanne S kan have befundet sig i en bølgedal, da en kæmpebølge brækkende med kæmpe kraft og har knust broen. Det er min hypotese. Andet kan det ikke være. Vraget ligger på 2000 meter vand og er naturligvis aldrig blevet undersøgt”.
De omkomne
Besætningen på Hanne S var:
Kaptajn Erik Peter Marius Petersen, Svendborg, f. 1911. Overstyrmand Janus Andreas Lading, Svendborg, f. 1898. 2. styrmand Georg Erik Godtfredsen, Rantzausminde, f. 1919. Maskinchef Ernst Vendelbo, København, f. 1900. 2. maskinmester Jacob Naperus, Avernakø, f. 1922. 3. maskinmester Bent Jensen, Egense, f. 1939. Donkeymand Hilmar Frederiksen, Nyborg, f. 1921. Hovmester Thomas Viggo Andreas Sonny Zachariasen, Færøerne, f. 1935. Matros Reinhardt Flemming Jørgensen, Gelsted, f. 1921. Letmatros Robert Arne Pedersen, Marstal, f. 1942. Ungmand Poul Gorm Kristensen, Sunds, f. 1940. Ungmand Kurt Klein Pryds, Bagenkop, f. 1943.
Dæksdreng Holger Fønns Pedersen, Lundeborg,f.1944. Messedreng John Måløe Petersen, Odense, f. 1944. Kammerdreng Jan Jessen, Svendborg, f. 1943.
Passagerer:
Grethe Elfrida Galster Bach, Godthåb, f. 1907. Kontorassistent Ella Birgit Mortensen, København, f. 1933. Assistent Jens Erik Jensen, Kolding, f. 1934.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2023