En tidlig forårsmorgen i 1936 sagde Svendborg farvel til et skib, der i mere end 20 år havde ligget fortøjet i duc d`alberne ud for Toldboden. Briggen ”Hvalfisken”havde været en del af havnebilledet og nærmest et vartegn for søfartsbyen Svendborg. Gennem de mange år havde skibet virket som stationært skoleskib for eleverne på ”Sømandshøjskolen”.
Slæbt af færgen ”Jyden”fra den nedlagte Lillebæltsoverfart sejlede ”Hvalfisken”langsomt ud af havnen. Stænger og ræer var rigget ned, så kun undermasterne stod tilbage. Skibene langs kajen og ”Sømandshøjskolen”på bakken bag havnen kippede et farvel med flagene.
Da ”Hvalfisken”forlod Svendborg havn var der gået 135 år siden dens køl var blevet strakt på et værft i Kalmar i 1801.
Bortset fra fregatten ”Jylland”har næppe noget dansk skib været flydende i så mange år. ”Hvalfisken”var solidt bygget - eg på eg - hvilket sikkert har været medvirkende til, at det gennem 97 år kunne klare den ofte hårde sejlads i Grønlands isfyldte farvande uden et eneste uheld.
Skibstypen var en snaubrig. Synsmæssig var det ikke noget let og elegant fartøj. Skroget var plumt med en bred stævn og en høj, flad agterende. Man sagde om denne skibstype, at ”- den blev bygget i milevis, skåret ud i passende stykker og lukket i enderne”. Sin klodsethed til trods var den meget manøvredygtig og gik for at være et ”tørt”skib.
Efter stabelafløbningen i 1801 fik briggen navnet ”Benohen”, men da Grønlandske Handel købte skibet i 1802 for 12 000 Rigsdaler, skiftede den navn til ”Hvalfisken”.
En hvalfisk er et folkeligt fantasidyr, hvori der indgår elementer af både hval og fisk. Det fantasifulde kommer til udtryk i den galionsfigur, som skibet fik i 1849 - 50, og som viser et dyr med både hvalens og fiskens kendetegn. En galionsfigur betød intet for et skibs sejlegenskaber, men ”- er en Figur, der staar på Skibets Skjæg og er bestemt til Prydelse af Forskibet -”, som der står i en marineordbog fra 1839.
Skikken med at udsmykke et skibs forstævn med en figur opstod i orlogsflåden i det 16. og 17.århundrede, og som motiv blev ofte valgt en figur, der svarede til orlogsskibets navn. Linieskibet ”Neptunus”havde således en galionsfigur, der forestillede havguden Neptun, og orlogsskibet ”Norske Løve”havde som stævnprydelse en guldbronzeret løve. Først i slutningen af det 17. århundrede kom skikken med en galionsfigur også til handelsskibene.
”Hvalfisken”s galionsfigur blev skåret af billedhuggeren H.J. Møen og kostede 20 Rigsdaler.
Den første rejse til Grønland med det nyerhvervede skib ”Hvalfisken”fandt sted i 1802 under kaptajn Nis Elberg. Afrejsen skete fra København den 31. marts, og hjemkomsten var den 7. oktober. I sine mange år i Grønlandske Handels tjeneste foretog ”Hvalfisken”84 rejser mellem Danmark og Grønland. Den hurtigste venderejse foretog skibet i 1886. Den varede 84 dage. Den længste rejse fandt sted året efter i 1887 og varede 227 dage. Det var efter denne rejse, som var præget af meget dårligt vejr og store ismængder, at man på Grønland ironisk sagde, at grunden til, at rejsen havde taget så lang tid var den, at hver gang ”Hvalfisken”var kommet 2 sømil frem, sejlede den 1 sømil tilbage for at se, hvor langt den var kommet.
I krigsårene 1808 - 11 foretog ”Hvalfisken”ingen rejser på Grønland. Den sidste hjemrejse i oktober 1807 blev dramatisk. I Kattegat forsøgte nogle engelske orlogsskibe at kapre ”Hvalfisken”, men her kom dens gode sejlegenskaber den til gode. Gang på gang lykkedes det den at smutte fra de engelske orlogsskibe og nåede til sidst velbeholden til Helsingør.
Tre gange måtte ”Hvalfisken”overvintre i Grønland. Første gang var i 1812 på den første rejse efter krigen mod England. Afrejsen fandt sted den 12. november, hvilket var meget sent på året. I juledagene lå skibet for vindstille i Davidstrædet. Besætningen hyggede sig under dæk, da de pludselig hørte, at der blev banket udvendigt på skroget. Det var et par grønlandske fangere, der havde været på sæljagt og havde opdaget det store skib - tilsyneladende uden besætning. Derfor havde de banket på skroget med deres pagajer. De grønlandske fangere hjalp ”Hvalfisken”ind til Kronprinsens Island, hvor skibet blev vinteren over.
I 1839 overvintrede ”Hvalfisken”ved Julianehaab og i 1896 ved Sukkertoppen.
En gang deltog ”Hvalfisken”i redningen af 64 engelske hvalfangere, hvis skib var skruet ned af isen. De engelske søfolk søgte over isen ind mod kysten og kom velbeholdne til Upernavik, hvor ”Hvalfisken”lå klar til afsejling mod København. For at kunne tage de engelske hvalfangere med tilbage til England, måtte man igen losse halvdelen af lasten - tønder med tran - så englænderne kunne opholde sig i lastrummet. Alligevel var halvdelen af de engelske hvalfangere nødt til på skift at opholde sig på dækket døgnet rundt. Vand og proviant blev rationeret for alle om bord, og så blev kursen sat sydover.
Det blev en hård hjemrejse. Ud for Godthåbsfjorden blæste der en storm fra nord, så ”Hvalfisken”måtte bjærge sejl efter sejl og sejlede til sidst for den bare rig. Gang på gang brød søen ind over agterenden og bordfyldte skibet. For hurtigt at slippe af med vandet igen, blev man nødt til at slå lønningen i stykker. Det dårlige vejr fortsatte på hele hjemturen. Det havde været planen at landsætte englænderne i Leerwick, med kaptajnen turde ikke anduve land på grund af vejret. Ud for Norges kyst fik man en dag øje på et skib, der var ved at forlise. Det var en engelsk skonnert med 7 mands besætning.
Ved dygtigt sømandskab lykkedes det kaptajnen på ”Hvalfisken”og hans besætning at redde også disse engelske søfolk, og efter hjemkomsten til København modtog den danske kaptajn en kikkert af den engelske regering, og hver af ”Hvalfisken”s besætningsmedlemmer fik et engelsk pund.
En anden gang - i 1817 - havde ”Hvalfisken”også en ”ekstra”besætning med tilbage til København. Det var folkene fra Grønlandske Handels skib ”Jupiter”, hvis skib var skruet ned af isen. Også ved dette forlis lykkedes det besætningen at gå over isen til land og frem til Holsteinsborg, hvor ”Hvalfisken”lå klar til afsejling. Igen måtte en del af lasten losses for at skaffe plads til de mange mennesker, og alle nåede i god behold tilbage til København i slutningen af november måned.
Allerede få år efter, at Grønlandske Handel havde anskaffet ”Hvalfisken”, måtte man erkende, at nyere og hurtigere skibstyper var dukket op, men alligevel blev ”Hvalfisken”ved med at passe sine årlige sejladser mellem Danmark og byer og bosteder på Grønlands vestkyst. I 1865 gennemgik briggen en større ombygning, der kostede 17 000 Rigsdaler - og så fortsatte ”Hvalfisken”sin sejladser over Nordatlanten.
Men en efterårsdag i 1899 vendte det gamle veltjente skib hjem efter sin sidste rejse fra Grønland og fortøjede i Trangraven. Året efter blev den taget i brug som undervisningssted for unge vordende søfolk ”- en smuk og værdig Afslutning paa den lange og tro Tjeneste Skibet har ydet - ”, som Handlens direktion udtrykte det.
”Hvalfisken”kom dog kun til at virke et par år som uddannelsessted for unge søfolk. Derefter blev den klubskib for Københavns Amatør Sejlklub og foretog kun 2 korte rejser om året: fra Nyhavn til Langelinie om foråret og tilbage igen om efteråret.
I 1915 blev ”Hvalfisken”ledig, da sejlklubben fik en anden gammel Grønlandsfarer, briggen ”Tjalfe”, til klubskib, og ”Hvalfisken”blev købt af ”Sømandshøjskolen”i Svendborg - den senere Svendborg Søfartsskole. De næste 21 år lå den gamle brig fortøjet ude i Svendborg havn og var stationært skoleskib for eleverne på ”Sømandshøjskolen”, og samtidig med til at præge hele havnebilledet. I 1924 blev briggen slæbt til Christiansminde og var vartegn for en stor amtsudstilling, der blev afholdt det år.
Med langt over 100 år på kølen var det nødvendig med stadig større og dyrere reparationer af det gamle skib, og den økonomi kunne ”Sømandshøjskolen”ikke magte. ”Hvalfisken”blev solgt, rigget ned til dækket og indrettet til cementblandeskib for ingeniørfirmaet Saabye & Lerche, der i 1936 var ved at bygge den nye Vesthavn i Fredericia.
Inden ”Hvalfisken”for sidste gang forlod sin vante plads i Svendborg havn, blev det gamle rat fjernet, og det hænger i dag i et af klasseværelserne på søfartsskolen. Den gamle galionsfigur fik skibsbygmester Ring Andersen som tak, fordi han gennem de mange år havde taget sig af briggens doksætning for gode ord og ringe betaling. Galionsfiguren står i dag på skibsværftets kontor, og Ring Andersen lod lave en kopi af galionsfiguren, som stadig befinder sig på søfartsskolen.
Efter færdiggørelsen af havnen i Fredericia fortsætte ”Hvalfisken”som cementblandeskib ved bygningen af Aggersundbroen i Limfjorden - og her endte den sine dage nærmest som et vrag. Den 7. marts 1949 satte en stor dynamitladning et sidste punktum for det gamle skib. Da var der forløbet 148 år siden kølen var blevet strakt i Kalmar.
Så var historien om det gamle skib endelig slut - og dog. Inden sprængningen blev der savet brugbart tømmer ud af det gamle skrog, og ”- det tømmer var hårdt som ben at save i ”, som en af håndværkerne udtalte. Egetømmeret kom til frilandsmuseet Hjerl Hede, hvor det blev benyttet som bindingsværk ved opførelsen af de gamle gårde og huse.
”Hvalfisken”s betydning for sejladsen på Grønland er ikke glemt deroppe. I 1985 udkom et grønlandsk frimærke med briggen og galionsfiguren som motiv, og gennem en årrække har den gamle brig og dens galionsfigur været motivet på tændstikæsker.
Og i året 2003 blev ”Hvalfisken”s galionsfigur valgt som logo for Svendborg bys 750 års jubilæum.