I takt med, at jernbaner skød frem fra anden halvdel af 1800-tallet, opstod jernbanerestauranter i deres kølvand. Og at der helt fra begyndelsen har været en restauration på banegården i Svendborg, virker sandsynligt. Det er også et billede, vi kender fra andre stationer og banegårde i hele landet. Men for Svendborgs vedkommende er den tidligste indehaver, vi kan spore, Jacobine Andersen, der drev Sydfyenske Jernbaners Restaurant fra omkring år 1900 og frem til i hvert fald 1914.

Restaurationen er fortsat herefter, for i 1915 søgtes der en dreng til restaurantens perronsalg.

Jacobine Andersen (nummer 5 fra højre) i køkkenet med personale på Sydfyenske Jernbaners Restaurant i banegården i Svendborg omkring år 1900. Fotograf: Hans Hansen.

Jernbanerestauranter

Jernbanerestauranter var generelt kendt for at servere drikkevarer og et relativt simpelt og hurtigt måltid til passagerer, der enten ventede på et tog eller lige var ankommet med det. Det siger sig selv, at et langsommeligt måltid med flere retter til højbords er en temmelig dårlig løsning: Toget risikerer at komme, før måltidet er indtaget, og togpassagerers tålmodighed er sjældent stor, som vi kender det fra i dag. Med andre ord skal der et hurtigt måltid til, og af den grund blev smørrebrødet en udpræget løsning i de tidlige jernbanerestauranter. Det er nemt at tage med sig, når toget kommer og hurtigt at servere.

Pennetegning, der viser en typisk, mindre jernbanerestauration i den tidlige periode. Her Svendborg-Nyborgbanens restaurant i 1897. Tegning af Tom Petersen.

Hvorvidt der blev serveret smørrebrød på banegården i Svendborg vides ikke, men at dømme ud fra de sparsommelige billeder, vi har, af køkkenet og restaurationens have, er det i hvert fald ikke en højbordsrestaurant, vi skal forestille os. Restaurationens præcise placering er usikker i den tidlige periode, men den har ligget i stueetagen.

Der serveres i haven til Sydfyenske Jernbaners Restaurant. Jacobine Andersen, indehaver og restauratrice, er nummer 6 fra højre. Det er uvist, præcis hvor denne have lå. Omkring år 1900. Fotograf: Hans Hansen.

Det var ikke kun jernbanerestauranter, som jernbanen tilgodeså. Hele restaurationsbranchen nød godt af jernbanens etablering – også de finere restauranter og hoteller. I Svendborg fandtes det fine Wandalls Hotel fra 1848-1963, der havde hestevogne holdende på Klosterplads ud for banegården, som transporterede gæster fra stationen til hotellet.

Udover jernbanerestauranter fandtes der også fra begyndelsen kiosker på mange stationer – også i Svendborg. I disse kiosker kunne rejsende købe læsestof, tobak og måske endda søde sager som chokolade og andet slik.

DSB-tiden

Efter DSB overtog driften på Svendborgbanen i 1949, begyndte der også at ske ændringer i restaurationen, der skulle passe ind i en større og mere ensartet organisation. Samtidig begyndte privatbilismen at blive mere og mere udbredt efter 2. verdenskrig. Det pressede naturligvis jernbanen som transportform, men gav også nye muligheder i forhold til de kundesegmenter, som hellere ville lade sig transportere – og servicere. Netop service blev DSB’s store slagord og kundemæssige fokus i 2. halvdel af 1900-tallet.

Interiør fra DSB's restaurant på banegården i Svendborg fra 1970'erne eller 1980'erne.

Nye koncepter afprøves

DSB’s udvikling gik imod et mere ensartet udtryk for hele organisationen i perioden. Det gælder både logo og grafisk udtryk, men også i forhold til tilbud og service. Det gjaldt også for restaurationerne, selvom de for manges vedkommende var forpagtede. Mange restauranter fik cafeteriapræg op gennem 1970’erne og 80’erne, og det gælder også for Svendborg. Kioskerne på stationerne udviklede sig tilsvarende – nogle fik et kæmpe udvalg af mange varer og andre specialiserede sig stadig mere snævert - for eksempel som aviskiosker. Samtidig kom helt nye koncepter til som DSB Minibar og eksisterende madtilbud rykkede ind på stationer og banegårde som pølsevogne og grillbarer.

Den daværende restauratør, Walter Storm, serverer i DSB's restaurant på banegården i Svendborg. Her kan man også se nogle af DSB's tiltag til fastholdelse af børnene. Foto fra 1985. Fotograf: Roland Petersen.

I 1990’erne var det så cafékonceptet, der vandt indpas. 

Og i dag er det kun de færreste stationer, der kan prale af egentlige restauranter.

Kilder:
Det er ikke lykkedes mig at finde et samlet værk om jernbanerestauranternes historie for den tidlige periode.

“Gjæstgiveriets historie i Danmark” af Helge V. Qvistorff fra 1984 giver et overblik over perioden generelt for hotel- og restaurationsbranchen.

Derudover må man ty til lokalskrifter og årbøger for at stykke jernbanerestauranternes tidlige historie sammen.

For DSB-tiden findes "25 år på banen" af Ole Amby med flere fra 1998, der også kort berører begyndelsen for jernbanerestauranter.

Casper Holm, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2026.